Byggeleder

S.P. Jensen A/S

Date: 1 week ago
City: Newcastle under Lyme, England
Contract type: Full time

Du er her › Forside › Job › Byggeleder

Byggeleder

– til forsikrings- og reparationssager

Job hos S.P. Jensen A/S

Job

Har du byggeteknisk erfaring, blik for den gode løsning og lyst til at tage ansvar for dine egne sager fra første besigtigelse til færdig aflevering?

Hos S. P. Jensen A/S søger vi en byggeleder, der kan styre vores forsikrings- og reparationssager sikkert gennem hele forløbet. Du får en hverdag med stor variation og selvstændighed, hvor du både bruger din byggefaglige forståelse, koordinerer håndværkere, følger økonomien og har den løbende kontakt med kunder og samarbejdspartnere.

S.P. Jensen A/S tilbyder håndværkerservices inden for kloak, VVS, murer, tømrer, elektriker og maler i Aalborg og resten af Nordjylland. Vi er specialister i forsikringsskader, TV-inspektion, lækagesporing og asbesthåndtering.

Din Rolle Som Byggeleder

Du får ansvar for dine egne sager fra besigtigelse til aflevering.

Det Betyder Blandt Andet, At Du

  • Besigtiger og vurderer skader og finder den praktiske løsning
  • Koordinerer og styrer håndværkere og underentreprenører
  • Sikrer fremdrift og følger op på aftalte tidsplaner
  • Er fysisk til stede på sagerne og følger op på kvaliteten
  • Har dialog med kunder, taksatorer, forsikringsselskaber og øvrige samarbejdspartnere
  • Dokumenterer sagens udvikling, herunder med fotodokumentation
  • Har ansvar for budgettet på egne sager og følger løbende op på stade og økonomi
  • Håndterer ændringer, ekstraarbejder og de forhold, der naturligt opstår undervejs
  • Sikrer, at sagen bliver fulgt helt til dørs og afleveret ordentligt.

Du står ikke alene med opgaven. Du bliver en del af et tæt samarbejde med blandt andet beregnere, planlæggere, sagskoordinatorer og vores egne håndværkere.

Hvem er du?

Din faglige baggrund kan se forskellig ud.

Måske arbejder du allerede med forsikringsskader og skadeudbedring, og har lyst til at tage et større ansvar for selve udførelsen og styringen af sagerne.

En anden mulighed er, at du er autoriseret VVS-installatør og gerne vil bruge din tekniske erfaring i en mere styrende rolle inden for byggeledelse og skadestyring.

Det vigtigste er, at du har en solid byggeteknisk forståelse og kan vurdere løsninger ude på sagen.

Vi Ser Desuden Gerne, At Du

  • Har erfaring med kundekontakt og koordinering af håndværkere
  • Kan bevare overblikket over flere samtidige sager
  • Har forståelse for kalkulation, tilbud og økonomien i en byggesag
  • Arbejder struktureret og følger op på det, du sætter i gang
  • Er fortrolig med digitale systemer og dokumentation.

Du tager ejerskab

Forsikrings- og reparationssager følger ikke altid den plan, man lagde fra begyndelsen. Derfor skal du trives med en hverdag, hvor der løbende skal vurderes, prioriteres og træffes beslutninger. Du tager ansvar for din sag og følger den helt til dørs. Samtidig kommunikerer du klart og professionelt – også når der opstår uenighed, eller forventninger skal afstemmes. Du forstår, at den gode løsning både skal fungere byggeteknisk, give kunden en god oplevelse og hænge økonomisk sammen.

Det får du hos os

Hos S. P. Jensen A/Sfår Du En Stilling Med Stor Selvstændighed Og Ansvar For Dine Egne Sager. Du Får

  • En varieret hverdag frem for lange, ensartede byggeprojekter
  • En rolle, hvor teknik, byggeledelse, økonomi og kundekontakt mødes
  • Mulighed for at bruge din håndværksmæssige og tekniske erfaring i en mere styrende funktion
  • Tæt samarbejde med beregnere, planlæggere, sagskoordinatorer og egne håndværkere
  • Dygtige kolleger og gode, ordnede forhold
  • Mulighed for at være med til at udvikle den måde, vi arbejder med skade- og reparationssager på
  • Løn efter kvalifikationer.

Lyder det som dig?

Kan du se dig selv tage ejerskab for sagen fra første besigtigelse til den sidste detalje er på plads? Så vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning til [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet

Hvem er vi

Vores mission er at gøre det nemt, trygt, professionelt og ansvarligt. Vi leverer professionelle løsninger inden for kloak- og VVS-service samt murer-, el-, tømrer- og malerarbejde. Vi er specialister i forsikringsskader og samarbejder med alle forsikringsselskaber i Danmark. I dag har vi omkring 134 dygtige og veluddannede medarbejdere, som er i stand til at løse enhver opgave inden for nævnte områder. Vi er ISO certificeret indenfor ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø).

For employers only

Is this your company's job post? Verify ownership to manage this listing and receive applications directly.

Claim this listing

Looking to apply for this job? Use the Apply button above.